Vejledning til webbooking

Via ‘Bestil tid til tapning’-knappen kan du som bloddonor i Region Syddanmark bestille tid til tapning. Bookingsystemet kan aktuelt kun reservere tid til tapning på det sædvanlige tappested. Du kan også ændre en allerede aftalt tid, tilføje eller ændre telefonnumre og e-mailadresse, vælge foretrukken kommunikationsform med blodbanken og se blodprocenten fra de sidste tapninger. Din tapning er vigtig for os. Hvis du vil ændre din aftale med mindre end 24 timers varsel, vil blodbanken gerne have besked, så vi kan nå at booke en anden donor i stedet.

 

Du skal bruge en kode, som du bestiller første gang, du benytter bookingsystemet. Du kan bestille ny kode ved behov. Du vil umiddelbart efter modtage koden via SMS eller e-mail. Det er derfor vigtigt, at blodbanken har registreret dit gældende mobilnummer og-/ e-mailadresse.

 

For at få tilbudt en tid til tapning skal følgende forudsætninger være opfyldt:

  • Du skal være tappeklar den ønskede dato
  • Der skal være ledige tider den ønskede dato
  • Der skal være behov for din blodtype den ønskede dato

 

Webbooking gælder ikke donorer, som afhentes til tapning i Kolding, Vejle eller Fredericia.

Inden tapning er det vigtigt, at du kontakter os, hvis du har:

  • Været syg eller taget medicin de sidste 2 måneder
  • Været undersøgt eller behandlet på sygehus inden for det sidste år
  • Rejst uden for Norden og Tyskland det sidste halve år
  • Været ved tandlæge den sidste uge inden tapning
  • Er forhindret i at møde til aftalt tid

 

Efter tapning er det vigtigt, at du straks kontakter os, hvis du er blevet syg efter tapning, eller hvis du glemte at fortælle os noget vigtigt, for eksempel vedrørende smitterisiko.