Vejledning til webbooking


Via adressen https://blodtapning.regionsyddanmark.dk/index.php kan du som bloddonor i Region Syddanmark bestille tid til tapning. Bookingsystemet kan aktuelt kun reservere tid til tapning på det  sædvanlige tappested. Du kan også ændre en allerede aftalt tid, tilføje eller ændre telefonnumre og e-mailadresse, vælge foretrukken kommunikationsform med blodbanken og se blodprocenten fra de sidste tapninger. Din tapning er vigtig for os, og blodbanken bedes derfor kontaktes per telefon hvis du vil ændre en aftale med mindre end 24 timers varsel (dog senest torsdag for aftalt tid til tapning mandag).Ellers kan vi ikke nå at booke en anden donor i stedet.

Du skal bruge en kode, som bestilles første gang du benytter bookingsystemet. Ny kode kan bestilles ved behov. Koden modtages umiddelbart via SMS eller e-mail. Det er derfor vigtigt, at blodbanken har registreret dit gældende mobilnummer og/eller e-mailadresse.

For at få tilbudt en tid til tapning skal følgende forudsætninger være opfyldt:

            • Du skal være tappeklar den ønskede dato
            • Der skal være ledige tider den ønskede dato
            • Der skal være behov for din blodtype den ønskede dato

Web-booking gælder ikke donorer som afhentes til tapning i Kolding, Vejle eller Fredericia.

Inden tapning er det vigtigt, at du kontakter os, hvis du har:
            • Været syg eller taget medicin de sidste 2 måneder
            • Været undersøgt eller behandlet på sygehus inden for det sidste år
            • Rejst uden for Norden og Tyskland det sidste halve år
            • Været ved tandlæge den sidste uge inden tapning
            • Er forhindret i at møde til aftalt tid

Efter tapning er det vigtigt, at du straks kontakter os, hvis du er blevet syg efter tapning, eller hvis du glemte at fortælle os noget vigtigt, for eksempel vedrørende smitterisiko.